Hvilke niveauer er der i Working Equitation?

Niveauerne i Working Equitation er forskellige fra land til land, mens WAWE også definerer internationale alderskategorier.

Portugal, USA og den australske stige, som Alvará har registreret, bruger alle Masters som det højeste niveau. Ridning med én hånd optræder i den øverste ende af progressionen, selv om tidspunktet, hvor den bliver obligatorisk, er forskelligt fra reglement til reglement.

Gennem de progressive nationale niveauer forbliver Working Dressage, Ease of Handling og Speed de vigtigste individuelle prøver. Bevægelserne, pladsen, gangarterne, skiftene og brugen af tøjlerne bliver mere krævende, efterhånden som niveauet stiger.

Hvis du er ny i disciplinen, forklarer Working Equitation for begyndere, hvad du har brug for, før du vælger et niveau.

I · De internationale kategorier¶

Det internationale forbund inddeler rytterne efter alder i stedet for efter niveau.

Juniorer er ryttere til og med det år, hvor de fylder seksten. De rider Working Dressage, Ease of Handling og Speed med to hænder og to tøjler og bruger kun højre hånd, hvor en forhindring kræver en arbejdshånd. Af sikkerhedshensyn rider de ikke Cattle-prøven.

Unge Ryttere er ryttere til og med det år, hvor de fylder enogtyve. De kan vælge én eller to hænder, men skal meddele valget før hvert program og holde fast i det fra start til slut. At ride med én hånd giver en bedre helhedskarakter.

Seniorer rider med tøjlerne i én hånd.

En junior eller en Ung Rytter kan konkurrere i konkurrencer for seniorer, men kan ikke vende tilbage til den yngre kategori bagefter.

II · De portugisiske kategorier¶

Portugal organiserer sine kategorier lige så meget efter hestens erfaring og rytterens alder som efter konkurrenceniveau. Der er otte.

Preliminary, Debutant, Established Riders og Masters udgør den primære konkurrencevej. Under-14, Under-16 og Unge Ryttere er aldersgrupper, der ligger ved siden af den og ikke over den. Man bevæger sig ikke op gennem alderskategorierne. Man konkurrerer i den, ens alder placerer en i.

Series A og Series B. Established Riders er delt. Series B er for ryttere, der vælger den, og for dem, der får tre resultater under 58 procent i Working Dressage- eller Manageability-programmerne i Series A, for hvem skiftet er obligatorisk. Ryttere i Series B må bruge begge hænder på tøjlerne i alle programmer.

Masters. Programmet i Working Dressage for Masters er det internationale seniorprogram, redet til musik. En ekvipage, der får tre resultater under 62 procent, rykker tilbage til Established Riders Series B.

Op og ned. Enhver ekvipage kan konkurrere i en højere kategori, hvis den opfylder kravene. Når den først er på et højere niveau, kan den kun vende tilbage til et lavere efter tre resultater under 60 procent i Working Dressage- eller Manageability-programmerne.

III · Niveauerne i USA¶

USA bruger en progression i syv niveauer fra Introductory til Masters.

Den australske stige, der er registreret i Collegets låste kilde, går Level 1 Introductory, Preparatory, Preliminary, Debutante W, Debutante F, Consagrados 2, Consagrados 1 og Masters.

IV · Hvad der faktisk bliver sværere¶

De samme typer forhindringer forbliver, mens standarden for ridningen inden i dem stiger.

Pladsen bliver mindre. I Portugal står de tre tønder i en ligesidet trekant med sider på fire meter i træningskategorierne og tre meter hos Established Riders og Masters. Den lige slalom har syv meter mellem pælene i træningskategorierne og seks i toppen. Den mindre afstand giver rytteren mindre plads mellem hver vending og øger kravet til balance og præcis placering.

Skiftene bliver sværere. På Preliminary rides ottetallet én gang i galop med et simpelt galopskifte. Højere oppe bliver det simple skifte til et flyvende galopskifte udført på midterlinjen uden brud i galoppen.

De krævede gangarter ændrer sig. En Preliminary-bane i Portugal kan bruge skridt, trav og galop, hvor skift af hånd erstattes af overgange. Efterhånden som kategorierne stiger, bærer galoppen mere af banen. I Portugal er den krævede gangart mellem forhindringerne galop, og reglerne fastslår, at trav straffes hårdt.

Forhindringerne kræves baglæns. Hos Established Riders og Masters skal ottetallet også rides baglæns, hvor hesten træder tilbage rundt om tønderne på volter med en radius på halvanden meter.

Ringene bliver mindre. I Portugal måler ringen, der spiddes på stagen, femten centimeter i de fleste kategorier og ti for Masters.

Banen bliver længere. En international Speed-bane har mindst femten forhindringer. En portugisisk bane har mindst elleve. Den amerikanske stige stiger fra otte til femten.

Ridning med én hånd indføres.

Læs videre Forhindringerne, med deres mål på hvert niveau

V · Hvordan ridning med én hånd kommer ind i niveauerne¶

Seniorniveauerne i de systemer, der sammenlignes her, bevæger sig mod at føre tøjlerne i én hånd.

Progressionen afspejler arbejdskravet om, at rytteren skal holde én hånd fri, mens hesten forbliver lydhør over for sæde og schenkel.

De tidligere niveauer tillader eller kræver ridning med to hænder. Efterhånden som hest og rytter udvikler sig, kræver seniorniveauerne større uafhængighed af tøjlen, indtil tøjlerne kan føres i én hånd.

Tidspunktet, hvor ridning med én hånd bliver obligatorisk, er forskelligt mellem systemerne. De internationale regler kræver det af seniorer. Portugal kræver det af Established Riders Series A og Masters. USA kræver det fra Advanced.

Læs videre Én hånd, og hvordan en rytter når dertil

VI · Det samme arbejde kræver mere¶

Udviklingen gennem Working Equitation er lettere at forstå, når du ser på, hvad der ændrer sig inden i arbejdet.

En velkendt bevægelse kan vende tilbage på et højere niveau med større præcision, mere samling, en anden overgang eller mindre hjælp fra rytteren. Den ydre opgave kan stadig være genkendelig, mens standarden under den har flyttet sig.

For Collegets medlemmer er det den nyttige måde at aflæse niveauerne på.

Hvert trin beder hest og rytter om at bære mere af det, der allerede er udviklet. Balancen skal forblive til rådighed gennem sværere spørgsmål. Svarene bliver mere præcise. Rytteren skal i stigende grad organisere arbejdet med mindre synlig indgriben.

Set på den måde danner niveauerne en progression i partnerskabets kvalitet og uafhængighed snarere end blot en liste over sværere bevægelser.

For medlemmerne kan niveauerne så aflæses som en progression i det, hest og rytter er i stand til at bære. Gren Et fastlægger arbejdet og standarden bag det. Gren Tre følger det arbejde gennem konkurrencen, hvor de samme fundamenter vender tilbage under stadig større krav.