Den Strukturelle Træningsskala

Den Strukturelle Træningsskala er Alvarás ramme for, hvordan en hest udvikles. Den har seks trin i en fast rækkefølge:

1. Fremadtrang
2. Symmetrisk Linjeføring
3. Firepunktsbalance
4. Bagpartsengagement
5. Forpartsløft
6. Samling

De seks trin beskriver en udviklingsrækkefølge. Den fremadrettede energi organiseres gennem linjeføring og balance, før der bedes om større bæreevne, løft og samling.

Dette er en træningsramme fra Alvará. Det er ikke en WAWE- eller APSL-skala, og intet reglement kræver, at en rytter træner gennem seks navngivne trin. Reglementerne belønner resultaterne (regelmæssighed, impulsion, retlinethed, balance, engagement, samling, harmoni) uden at nævne denne rækkefølge.

I · Hvad rækkefølgen betyder¶

Rækkefølgen beskriver afhængighed. Hvert trin forbliver relevant, efterhånden som de senere trin udvikles.

Hvert trin skaber de forudsætninger, det næste har brug for. Fremadtrang skaber forudsætningerne for Linjeføring; Linjeføring for Balance; Balance for Engagement; Engagement for Løft; Løft for Samling.

Tidligere trin forbliver til stede, efterhånden som arbejdet skrider frem. En samlet hest skal stadig være fremad, på linje, i balance og rytmisk, ellers er strukturen under samlingen allerede begyndt at svigte.

Udviklingen overlapper også. Ingen hest bliver helt symmetrisk, før den begynder at balancere, og engagement kommer ikke på en fastsat dag. En hest kan vise begyndelsen på flere trin på én gang, og et større krav kan afsløre et tidligere trin, der endnu ikke er sikkert.

II · Trin et, Fremadtrang¶

Fremadtrang er hestens villige intention om at bevæge sig gennem det fulde skridt og mod rytterens anmodning. Det er energi, som hesten tilbyder og opretholder, i stedet for energi, som rytteren gang på gang må trække ud af den.

Du genkender den på parathed. Hesten svarer på en let fremaddrivende hjælp uden forsinkelse, fortsætter, indtil en anden hjælp ændrer instruktionen, og bevarer gangartens fodfølge. Hesten kan være rolig uden at være sløv, energisk uden at skynde sig og kraftfuld uden at løbe.

Fremadtrang kan være til stede ved forskellige hastigheder og skridtlængder. En hest kan bevæge sig hurtigt og stadig være bag rytterens intention, og langsomt med en tydelig villighed til at gå. Prøven er, om energien er til rådighed, og om du kan forme den uden at skulle skabe den igen for hvert fuldt skridt.

I Speed-prøven gør Fremadtrang det muligt at forkorte, åbne og omdirigere galopspringet, mens hesten forbliver lydhør over for rytteren.

III · Trin to, Symmetrisk Linjeføring¶

Symmetrisk Linjeføring er den gradvise organisering af hesten, så begge sider af kroppen modtager, overfører og bærer den fremadrettede energi stadig mere ligeligt.

Hver hest er asymmetrisk til at begynde med. Det ene bagben skubber lettere fra, den ene skulder smutter lettere ud, den ene tøjle føles blødere, mens den anden bliver brugt som støtte.

Linjeføring kræver ikke, at de to sider bliver ens. Den kræver så meget ligevægt mellem dem, at hesten kan blive på den linje og i den bøjning, du har bedt om, med bagparten fulgende forparten i stedet for at svinge rundt om en stærkere side.

Retlinethed er her relativ til den linje, der rides. På en lige linje følger hestens længde bevægelsesretningen. På en bue følger kroppen buen, uden at bagparten falder ind eller ud. Korrekt bøjning er en del af linjeføringen.

Linjeføring kommer tidligt, fordi senere krav forstærker virkningen af enhver asymmetri, der allerede er til stede. Større energi, strammere vendinger og mere samling beder alle de to sider af hesten om at arbejde stadig mere ligeligt.

Broen viser linjeføringen gennem hestens længde. Slalom viser, om hesten kan skifte bøjning uden at miste linjen mellem pælene.

IV · Trin tre, Firepunktsbalance¶

Firepunktsbalance er hestens voksende evne til at bære sig selv i balance uden at bruge rytterens hånd som et femte ben.

Firepunktsbalance betyder ikke, at hvert ben bærer en fjerdedel af hestens vægt i hvert øjeblik. Bevægelse gør det umuligt, og en utrænet hest bærer naturligt mere vægt mod forparten. Det betyder, at alle fire ben tager en organiseret del i at støtte og omdirigere hesten, og at hesten kan styre sin egen balance, mens benene bevæger sig under den.

Hesten begynder at vende, lave overgange og skifte gangart uden at vælte fremover, falde indad eller forlænge sig blot for at redde sig selv. Kontakten kan stadig være der, men tøjlen er ikke længere den struktur, der holder hesten sammen. Du kan give efter, og linjen, gangarten og balancen holder.

Dette er det første trin i Skalaen, hvor hesten pålideligt kan bevare sin egen balance uden at bruge rytterens hånd som støtte. En ung hest kan eje den i nogle få fulde skridt på en stor volte. En uddannet hest kan holde den gennem samlet arbejde og en stram forhindring. Det, der er ens i begge tilfælde, er, at hesten ejer den balance, den viser.

V · Trin fire, Bagpartsengagement¶

Bagpartsengagement er bagbenenes øgede bøjning og bærende bidrag, der lader dem modtage mere af hestens vægt, mens de fortsat sender den fremad.

Et bagben er ikke engageret, blot fordi det træder langt ind under kroppen. Rækkevidden kan forblive skubbende: et langt skridt kan sende kroppen fremad, mens hesten stadig falder ned på skuldrene.

Engagement aflæses gennem funktion. Leddene bøjer sig mere. Bagparten kan sænke sig i forhold til forparten. Skridtene bliver bedre i stand til at modtage vægt. Hesten kan forkorte, sænke farten eller vende uden at miste aktivitet.

På dette trin begynder bagbenene at bidrage mere til at bære hestens vægt. Fremadtrang, Linjeføring og Firepunktsbalance skaber forudsætningerne for den øgede bæring. Når bagbenene bøjer sig og modtager mere vægt, kan forparten blive relativt lettere, og hesten kan bevæge sig frem mod samling.

Cattle-prøven giver det det tydeligste arbejdsformål. Hesten skal sætte sig, vente, accelerere og skifte retning som svar på et andet dyr.

VI · Trin fem, Forpartsløft¶

Forpartsløft er den relative lettelse og hævning af forparten, der opstår, fordi bagparten bærer mere af hestens vægt. Forparten bliver ikke let, fordi halsen er placeret højere. Den bliver lettere, fordi balancen er blevet omfordelt. Når bagbenene bøjer sig og modtager mere vægt, kan manken og halsroden hæve sig i forhold til bagparten, skuldrene får frihed, og forbenene forlader lettere jorden.

Forpartsløft skal derfor aflæses ud fra hele hesten. Nakken kan være det højeste punkt, og formen kan se opadrettet ud, uden at nogen af delene beviser trinnet. Det, der beviser det, er, om hesten forbliver aktiv bagtil, stabil gennem overgangene, let i forbindelsen og klar til at gå fremad igen.

En hævet forpart kombineret med slæbende bagben, en sænket ryg eller en fastlåst hånd er løft af omridset uden løft af balancen.

VII · Trin seks, Samling¶

Samling er, at hestens energi samles i en kortere, mere løftet og mere bevægelig balance, mens aktivitet, linjeføring, ro og selvbæring forbliver intakte.

I samling dækker skridtene mindre strækning, fordi leddene bøjer sig mere, og hesten bærer mere, ikke fordi energien er taget væk. Formen bliver kortere som et resultat af balancen og ikke som årsag til den. Hesten får evnen til at bevæge sig i enhver retning med mindre forberedelse.

Samling findes i grader. Det, en afbalanceret overgang kræver, er ikke det, en piruette i Masters kræver, eller en stram vending rundt om en tønde, eller at håndtere garrochaen med tøjlerne i én hånd. Spørgsmålet er det samme i hvert tilfælde: hvor meget kraft kan hesten holde inde og samtidig forblive Rytmisk, Præcis, Rolig og Flydende?

Samling afhænger af, at alle fem tidligere trin forbliver sikre. Tab af rytme peger tilbage på Fremadtrang. En bagpart, der smutter ud, peger på Linjeføring. At hænge i hånden eller hastige skridt peger på Firepunktsbalance. En høj forpart uden mere bæring peger på Engagement og Løft.

I Working Equitation tjener samlingen parathed. Hesten samler sig for at vende, holde, træde tilbage, skifte eller ramme en præcis linje og går derefter fremad igen.

VIII · Hvordan den sammenlignes med den klassiske træningsskala¶

Den klassiske træningsskala, der bruges i dressur, nævner seks elementer: takt, løsgjorthed, anlehnung, impulsion, retlinethed, samling. Den forstås bedst som en ramme, hvor elementerne afhænger af hinanden, snarere end som seks lukkede rum.

Den Strukturelle Træningsskala aflæser den samme brede udvikling fra en anden vinkel. I stedet for at nævne den kvalitet, der vises, nævner den den organisering, der bygges op under den.

De to rammer svarer til hinanden flere steder uden at være ens. Impulsion er en af deres tydeligste forskelle. Impulsion er et element i den klassiske skala og en af de fem helhedskarakterer i konkurrence. Det er ikke et af de seks trin her.

Læs videre Impulsion, og hvor den står

IX · At aflæse en hest gennem skalaen¶

Skalaen beskriver udviklingsrækkefølgen og giver dig en måde at spore en synlig vanskelighed tilbage gennem de tidligere strukturelle forudsætninger.

En skulder, der smutter ud i en vending, kan være mere end et styreproblem. Tyngde i hånden kan være mere end et kontaktproblem. Skalaen spørger, hvor kæden først blev svag, i stedet for kun at rette der, hvor svagheden til sidst viste sig.

Aflæs kæden i rækkefølge. Er hesten rolig og tilgængelig? Forbliver gangarten rytmisk og villigt fremad? Forbliver kroppen på linjen og i bøjningen? Styrer hesten sin egen balance uden at hænge på dig? Bærer bagparten nok til det, der bedes om? Er letheden foran en følge af den bæring?

Først efter de spørgsmål kan du bedømme, om den samling, du ser på, er ægte.

En hest kan også stå forskellige steder på skalaen under forskellige krav. Den kan forblive i balance på en stor volte og miste den balance i en stram vending, eller samle sig i Working Dressage og blive hastig ved siden af kvæg. Skalaen aflæses ud fra det spørgsmål, der faktisk bliver stillet.

X · Skalaen gennem de fire prøver¶

Working Dressage viser skalaen uden forhindringer: regelmæssigheden i gangarterne, linjernes retlinethed, overgangenes balance, engagementet bagtil og den grad af samling, der passer til niveauet.

Ease of Handling beder om de kvaliteter på præcise punkter på en bane. Den samme struktur skal nå frem til et bestemt punkt gennem en bestemt bue. Linjeføringen krydser broen. Balancen former tønden. Engagementet styrer holdt, tilbagetrædning og udridning.

Speed sætter strukturen under tidspres, og hurtigere ridning forstørrer hvert hul. Fremadrettet energi uden balance bliver til løb. En kort linje uden linjeføring bliver til en skulder, der smutter ud.

Cattle tilføjer et andet dyrs bevægelse og uforudsigelighed. Hesten skal holde hele strukturen og samtidig aflæse noget, der ikke vil samarbejde.

Læs videre De fire prøver

XI · Seks spørgsmål før samling¶

En bevægelse kan fortælle dig, at noget har ændret sig. At aflæse hesten godt betyder at vide, hvad man skal spørge om som det næste.

For Collegets medlemmer giver Artikel 9 den aflæsning en rækkefølge.

Først: er hesten Rolig og tilgængelig? Dernæst: er gangarten Rytmisk og villigt fremad? Derfra: forbliver kroppen på den tilsigtede linje og i bøjningen? Kan hesten styre sin balance uden at hænge på rytteren? Bærer bagparten nok til kravet? Og til sidst: kommer letheden foran fra den bæring?

Først efter de spørgsmål har rytteren nok information til at bedømme den samling, rytteren har foran sig.

Den rækkefølge betyder noget, fordi det samme synlige problem kan have flere mulige årsager. Tyngde i hånden kan for eksempel få medlemmet til at se på bæring, balance, linjeføring, træthed, komfort, udstyr eller rytterens egen kontakt.

Den Strukturelle Træningsskala bliver derfor en måde at undersøge arbejdet på. Medlemmerne lærer at følge hesten gennem en ordnet række spørgsmål, før de beslutter, hvad bevægelsen fortæller dem.

Og svaret kan ændre sig med kravet. En hest kan forblive i balance på en stor volte og miste den balance i en strammere vending, eller forblive på linje i trav og forskyde bagparten i galop.