Hesten og rytteren i Working Equitation

I · Hesten¶

Sporten er åben for alle racer. Det, den udvælger efter, er funktionelt: en hest, der kan bære mere vægt bagtil, hurtigt genfinde balancen og gentage det hele dagen uden at miste sin villighed.

Du ser lusitanoer og andalusiere oftere end noget andet, og der er en praktisk grund til det. Begge blev avlet i kvægland til netop dette arbejde. Ingen af dem er et krav.

Læs videre Hesten i Working Equitation · Gangarterne

II · Hvordan hesten udvikles¶

Alvará underviser i hestens udvikling gennem den Strukturelle Træningsskala, en ramme i seks trin: Fremadtrang, Symmetrisk Linjeføring, Firepunktsbalance, Bagpartsengagement, Forpartsløft og Samling.

Rækkefølgen beskriver afhængighed. Hvert trin skaber de forudsætninger, det næste har brug for, og hvert trin skal forblive til stede, efterhånden som arbejdet bliver sværere. En samlet hest skal stadig gå frem.

Læs videre Den Strukturelle Træningsskala · Impulsion

III · Rytteren¶

Rytterens krop er organiseret, så hver hjælp kan virke uden at forstyrre de andre, og så hesten møder den samme rytter ved hver opgave.

Alvará beskriver rytterens udvikling gennem syv Grundlæggende Ridefærdigheder, i den rækkefølge de afhænger af hinanden: Position, Uafhængighed, Balance, Sæde, Schenkel, Hånd, Fornemmelse.

Læs videre Rytterens position · De syv Grundlæggende Ridefærdigheder · Én hånd

IV · Fire sadler, ét sæde¶

Hvert stifterland byggede den sadel, dets arbejde krævede, og de fire ligner slet ikke hinanden.

Portugal bidrog med sela portuguesa, dyb og med høj bagbue, fra godserne i Alentejo og Ribatejo og fra tyrefægtning til hest. Spanien bidrog med silla vaquera, vaqueroens hverdagssadel på tværs af dehesas. Frankrig bidrog med selle gardiane, hvis høje forbue og bagbue slutter sig om rytteren, og hvis stigbøjler er lukkede foran, så foden ikke kan glide igennem, hvis hesten bevæger sig pludseligt. Italien bidrog med bardella fra Lazio og scafarda fra den toscanske Maremma, brede og polstrede til en dag, der begynder før daggry.

Trods deres forskellige konstruktion placerer alle fire rytteren dybt og sikkert, med et langt ben og vægten båret lavt over hestens ryg.

Læs videre Den spanske vaquera-sadel · Den portugisiske sadel

V · Fire hovedtøjer, én tøjle¶

Hovedtøjerne udviklede sig også forskelligt. Portugals cabeçada, Spaniens cabezada vaquera med sin bocado og mosquero, det enkle hovedstykke fra Camargue og butteri-hovedtøjet, der bæres over en grime af sisal, er fire forskellige former. På det højeste niveau bruger hver af dem stangen med let kontakt.

På det højeste niveau føres tøjlerne i én hånd, på stangtøjlen.

Læs videre Hovedtøjet og bidslet

VI · Påklædningen¶

Rytterne konkurrerer i deres eget lands arbejdsdragt, og de internationale regler kræver det. Hver nation sender på forhånd WAWE en skriftlig beskrivelse af sin dragt og sit udstyr.

Læs videre Dragt og præsentation

VII · Bevægelsen kommer i anden række¶

Det, vi ser på banen, er bevægelse. Det, der frembringer den, begynder tidligere.

En hest vender, forkorter, forlænger, skifter balance og bærer rytteren gennem arbejdet. For Collegets medlemmer begynder Gren To under disse synlige resultater, med hvordan hesten er organiseret til at frembringe dem.

Princippet er enkelt: kroppen kommer først. Træningen udvikler hestens organisering, og bevægelserne viser, hvad den organisering har frembragt.

Det sætter emnerne i denne del af Biblioteket i et andet forhold til hinanden. Den Strukturelle Træningsskala beskriver hestens udvikling. De Grundlæggende Ridefærdigheder beskriver rytteren. Sadler, hovedtøjer og traditionerne omkring dem påvirker, hvordan de to arbejder sammen.

I medlemmernes pensum begynder disse emner at mødes.

Bevægelsen foran dig bliver et bevis på det, der allerede er sket under den. Efterhånden som studiet udvikler sig, lærer medlemmerne først at aflæse den organisering og derefter at forstå, hvordan ridningen udvikler den.