Hvad er en garrocha?

Garrochaen er en stage.

Den er tre til fire meter lige træ og var i århundreder arbejdsredskabet for den beredne kvæghyrde i det sydlige Spanien. Den blev brugt til at lede kvæg, til at presse et dyr på afstand og til at flytte et enkelt dyr inden i flokken. Alt sammen fra hesteryggen og uden at stige af.

Den er også grunden til, at sporten udvikler hver rytter mod at føre tøjlerne i én hånd.

I · Hvad garrochaen blev brugt til¶

Garrochaens længde fungerede som en forlængelse af rytterens rækkevidde.

Den var en måde at lede et dyr på, at holde pres på et dyr på afstand og at placere en enkelt ko inden i flokken, gennem lange dage og i vanskeligt terræn. Den er et redskab for rækkevidde og kontrol, og den bad rytteren om at gøre to forskellige ting på én gang: én hånd til arbejdet, én til hesten.

Den er redskabet i Doma Vaquera og i acoso y derribo, hvor en rytter til hest får et løbende dyr til jorden med stagen. Arbejdet bragte den helt op mod kamptyre på åben mark og til tientas, hvor unge dyr testes for deres mod. Men den forblev et redskab fra kvæglandet og ikke fra tyrefægterarenaen.

II · Hvor lang er en garrocha?¶

Omkring tre en halv meter, med et arbejdsspænd på cirka tre til fire meter.

Den er lige træ og bæres oprejst. Efter iberisk tradition, og i de internationale regler i dag, bæres stagen i højre hånd, og tøjlerne samles i venstre.

III · Spaniens garrocha, Portugals pampilho¶

Garrochaen er spansk af fødsel. Det er den stage, vaqueroen bar over dehesas i Extremadura og Andalusien for at sortere og holde kvæg på afstand.

Portugal havde den samme slags ridning med sin egen stage. På godserne i Ribatejo arbejdede campinoen kvæget med pampilho, den portugisiske kvæghyrdes lanse med pig.

Redskaberne og navnene er forskellige, men begge traditioner krævede, at rytteren arbejdede med den ene hånd optaget af stagen og tøjlerne i den anden. Hesten måtte derfor primært svare på sæde og schenkel.

Working Equitation bruger den spanske garrocha til stageforhindringerne i konkurrence.

IV · Hvorfor garrochaen forklarer ridning med én hånd¶

Med stagen i den ene hånd havde rytteren kun én hånd til rådighed for tøjlerne. Sædet og schenklen måtte derfor bære meget mere af kommunikationen. Sædet bar vægten og rytmen. Schenklen holdt og placerede energien. Tøjlerne, samlet i én hånd og med let kontakt, bekræftede det, sædet allerede havde bedt om.

Hesten skulle stadig være helt til hjælperne. At føre tøjlerne i én hånd ændrede tøjlernes arrangement, ikke kravet om kommunikation.

Hesten blev skolet til at bære sin balance og svare på sæde og schenkel, mens tøjlen forblev i let kontakt.

Det arbejdsarrangement er grunden til, at ridning med én hånd stadig er en del af det højeste niveau.

V · Hvordan rytteren arbejder sig frem til én hånd¶

I begyndelsen bruger rytteren begge hænder, mens hest og rytter udvikler tydeligere svar på sæde, schenkel og tøjle.

Efterhånden som hesten bliver mere selvbærende, og rytterens sæde bliver mere præcist, skal der ske mindre gennem tøjlerne.

At føre tøjlerne i én hånd tester derfor hestens selvbæring såvel som rytterens kontrol.

Konkurrenceniveauerne følger den samme progression: to hænder på de lavere niveauer, mens sædet formes, og tøjlerne i én hånd på det højeste niveau. Niveaustigerne er forskellige fra land til land. Retningen er den samme overalt.

VI · Garrochaen i konkurrence¶

På banen bliver garrochaen til sine egne forhindringer, som rides i Ease of Handling og Speed. Rytteren løfter stagen op af en tønde, bærer den og sætter den tilbage; derefter spidder rytteren en ophængt ring på spidsen og placerer stage og ring sammen i tønden.

I Speed-prøven giver den gennemførte spidning en bonus på fem sekunder, fordi det at føre spidsen gennem et så lille mål i fart, og holde den der, kræver en hest, der holder sin egen linje.

Ridning med én hånd hører til hele det højeste niveau og ikke kun til garrochaen. På det niveau føres tøjlerne i én hånd gennem alle prøver, også Working Dressage, mens stagen kun tages op, hvor dens egne forhindringer kræver det.

Læs videre Garrocha-forhindringerne, i fuld længde

VII · Redskabet, der gav ridningen en retning¶

Garrochaen forklarer mere end hvorfor Working Equitation rides med én hånd på det højeste niveau. Den forklarer, hvorfor så meget af Collegets undervisning peger i samme retning.

De fire Styrende Principper beskriver forskellige kvaliteter i arbejdet. Rytmisk, Præcis, Rolig og Flydende stiller hver især hest og rytter et forskelligt spørgsmål. Én hånd er noget andet.

For Collegets medlemmer gør Artikel 16 den skelnen udtrykkelig.

Én hånd er ikke endnu et Princip lagt til de fire. Det er den retning, de peger i. Garrochaen hjælper med at forklare hvorfor.

Arbejdsrytteren havde allerede en opgave til den anden hånd. Stagen optog den. Det, der var tilbage, måtte være nok: en hest, der bar sin egen balance, en rytter, hvis sæde kunne organisere arbejdet, og en tøjle, der var rolig nok til at bekræfte svaret i stedet for hele tiden at skabe det.

Det giver garrochaen en anden plads i medlemsstudiet. Den er stadig det enkle arbejdsredskab, der beskrives i Biblioteket, men Artikel 16 bruger den også til at forklare, hvor standarden er på vej hen.

Senere i pensum ændrer spørgsmålet sig igen. Historien har allerede forklaret, hvorfor én hånd betød noget. Ridningen og træningen skal så frembringe en hest og rytter, der er i stand til at gøre det muligt.